NemID - ny digital signatur til alle

NemID - ny digital signatur til alle

Det skal være nemmere at være på nettet i Danmark, derfor kommer der nu en ny digital signatur, der kan bruges fra enhver computer med netadgang.

30 jun 2010

Læs mere på nemid.nu

Nu får du en ny adgang til det digitale Danmark
Inden for de næste par måneder får alle borgere en ny digital adgang til offentlige og private selvbetjeningsløsninger. Fremover vil vi bruge NemID – den samme løsning, som de danske pengeinstitutter benytter sig af.

NemID – din personlige underskrift på nettetNemID er en digital signatur – din personlige underskrift på nettet. Med NemID kan du logge på fx skat.dk eller borger.dk på præcis samme måde, som du logger på netbank.Som NemID-bruger skal du kun huske ét bruger-id og én adgangskode, uanset om du skal ind på det offentliges hjemmesider, på netbank - eller på en af de andre hjemmesider, NemID også giver adgang til. Sådan bliver du brugerDu behøver ikke foretage dig noget. Er du netbankkunde, vil du få besked fra dit pengeinstitut via din netbank, når tiden er inde. Derefter får du tilsendt et brev med et nøglekort, hvorefter du kan oprette dig som NemID-bruger i netbanken. Du kan også bestille NemID på NemID.nu eller få NemID udleveret hos borgerservice eller på skattecenteret.

Nøglekortet – et ekstra sikkerhedselement
Den nye løsning giver dig adgang til det digitale Danmark. Men du skal lige vænne dig til et ekstra element: Når du logger på, skal du nemlig ikke bare indtaste dit bruger-id og din adgangskode, men også en ”nøgle” (en kode på 6 tal), som du finder på det nøglekort, DanID sender til dig.
To-trins-processen bliver hurtigt rutine, og fordelen er, at den gør det mere sikkert at logge på selvbetjeningsløsningerne.

Har du problemer med NemID? Så kig her: www.nemid.nu/support/vejledninger   

Flere spørgsmål? Her kan du se en række korte videoer om NemID

Læs mere på nemid.nu eller gå direkte til Selvbetjening.

Senest opdateret: 13 okt 2011