Når verdens bedste cykelryttere senere på måneden samles til VM i Ballerup Super Arena, sker det på en helt nyslebet bane, og det giver håb om fantomtider
02 mar 2010
Det er den tyske banearkitekt Ralph Schürmanns folk, der i de seneste uger har slebet cykelbanen i Ballerup Super Arena, så den igen fremstår som helt ny til VM den 24.-28. marts.
Banen har efter slipningen fået sin flotte lyse farve tilbage, og er samtidig blevet endnu mere jævn, og dermed hurtigere. Der kan således forventes verdensklassetider, og måske endda verdensrekorder ved VM-stævnet i slutning af marts, lyder forventningen fra Danmarks Cykle Union (DCU).