Flere medier har de seneste dage forsøgt at skabe forargelse over at politikere i Ballerup bruger penge på at rejse især til Kina, når der samtidig skal spares over 100 mio. kroner. Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune har besluttet, at de politiske udvalg hvert år har 62.500 kroner til konferencer og rejser. Det er vedtaget ud fra den betragtning, at inspiration og gode ideer fødes andre steder end i Ballerup, og at det er vigtigt at lade sig inspirere af gode eksempler både i og udenfor Danmark. Den rette balance- Vi skal altid som politikere prioritere og forvalte kommunens penge bedst muligt siger borgmester Ove E. Dalsgaard. Vi skal finde den rette balance mellem udvikling og business as usual. Også i sparetider. Kommunalbestyrelsen har vedtaget et budget for udlandsrejser på 1 mio. kroner over fire år for de politiske udvalg. Vi overskrider ikke budgettet og er helt åbne om vores rejser og hvorfor vi rejser og mener, at det er en rigtig prioritering. - Jeg er helt sikker på, at det gavner Ballerup, at kommunens politikere inspireres, at vi har et udsyn og en viden, der gør at vi indimellem tænker ud af boksen og ikke vælger gennemprøvede traditionelle løsninger. Navnlig i sparetider er det vigtigt.Ballerup Kommune lægger vægt på at dele og udveksle viden og erfaringer både lokalt, nationalt, og internationalt. Den internationale indsats reguleres gennem et internationalt udvalg, og aktiviteterne gennemføres i takt med at der er økonomi til det og således at kommunens borgere får mest muligt gavn af det. Af samme årsag er der nu skruet ned for udvekslingerne ligesom forslaget om en international koordinator på skolerne er neddroslet. - Samarbejdet med Wuxi i Kina er del af en langsigtet strategi, der skal styrke indsatsen på erhvervsområdet og ruste og forberede børn og unge til en fremtid, hvor Kina bliver en nøglespiller, forklarer Dalsgaard. Som en del af Bycirkel-samarbejdet deltager Frederikssund og Egedal også og alle kommuner samarbejder med skoler i Wuxi og udveksler elever og lærere. Fx har vi her i Ballerup en meget vellykket udveksling mellem handelsskolen og 10. klasse og en lignende skole i Kina. Hovedvægten i samarbejdet har hidtil ligget på skole- og uddannelsesområdet, men i den kommende periode kommer der fokus på miljø og især erhverv. Selvom vi skal spare, skal vi samtidig udvikle og ruste Ballerup til fremtiden. Det kan der ikke være nogen tvivl om.Fakta om samarbejdet med Kina (Evalueringsrapport 2009)”Der er indgået mere end 15 konkrete skole- og uddannelsesaftaler, og mere end 20 skoler og uddannelsesinstitutioner er involveret i projektet. Der er etableret 5 aktive tværkommunale netværk, med mere end 40 ansatte involveret. Ydermere har projektrelaterede aktiviteter været omtalt i både lokale og nationale medier mere end 112 gange.” Læs 8 politikeres fortællinger om muligheder og udfordringer i Kina her