- Vi har de seneste to år afholdt World Cups i Ballerup, men ved årets VM bliver niveauet mærktbart højere. Publikum vil kunne opleve en meget flot åbningscermoni, men også sport på højeste niveau alle fem dage," vurderer ansvarlig for VM-stævnet, Jesper Worre.
Ud over taler fra Statsministeren og Kronprinsen vil sangerinden Julie Bertelsen ved åbningsceremonien synge sit hit, Shout, og den danske nationalmelodi. Der vil desuden være indmarch, hvor hver deltagende nation vil blive præsenteret af en dansk cykelrytter, der har vundet VM- eller OL-medalje enten på banen eller landevejen.
Åbningsdagen byder, som alle de øvrige fem VM-dage, også på sport i verdensklasse. Onsdag den 24. marts er der finaler i damernes 500 meter på tid og forfølgelsesløb samt mændenes spektakulære holdsprint, hvor blandt andet superstjernen Chris Hoy optræder, og pointløb, hvor Danmarks Daniel Kreutzfeldt har en sølvmedalje fra sidste års VM at forsvare.
Bane-VM 2010 afvikles i Ballerup Super Arena den 24.- 28. marts.