Inspiration til haveejere

I parken kan man observere:

• Hjemmehørende træer og buske der giver føde og skjul. 
• Bivenlige hække med tidlig blomstring og vild urtegræsplæne.
• Blomsterbede med flerårige og hjemmehørende arter og en krokos plæne, der sikrer variation og lang blomstringstid. 
• Sten, grus og jordvolde med udsåede frøblandinger. 
• Rovfuglepæle og forskellige fuglekasser, som giver bedre betingelser for byens fugle. 
• Insekthoteller og kvashegn af forskellig størrelse og udformning som giver gode skjulesteder og overvintringsmuligheder.
• Store sten og gamle træstubbe som skaber hjem til smådyr. 
• Udgravet lavning og nedsat havedam, der samler regnvand og skaber levesteder for vandlevende insekter og padder. 

Elementer fra biodiversitetsparken vil man kunne støde på i andre grønne områder i Ballerup kommune. Ved at tilføre enkelte elementer der understøtter biodiversitet, kan de grønne områders naturkvalitet løftes, uden at forhindre brugen af arealerne.

Se billeder fra parken herunder:

En tæt, kortklippet græsplæne kan se pæn ud, men for insekter og smådyr fungerer den som en ørken - ingen mad eller levesteder. Ved at lade dele af plænen blive vildere, giver du plads til hjemmehørende urter, blomster og dermed et rigere insektliv.

Sådan kommer du i gang

Udpeg områder, hvor naturen får lov at udvikle sig frit, og behold stier og opholdsrum, hvor du bruger haven.

Undgå gødning, og fjern afklippet græs. Når næringen løbende fjernes, bliver jorden mere mager. Det betyder, at græsset mister sit forspring, og der i stedet bliver plads til mange forskellige vilde blomster og urter. Det kaldes at udpinde jorden – og er en af de vigtigste nøgler til høj biodiversitet.

Du kan hjælpe processen ved at skabe lidt bar jord, hvor nye planter lettere kan spire.

En hjælp på vej

Planten liden skjaller kan være en genvej til mere variation. Den svækker græsset ved at tage næring fra dets rødder og giver dermed bedre vilkår for blomster.

Liden skjaller er en af de blomster der giver græsset kamp. Den "nasser" nemlig på græssets rødder, hvilket er en stor fordel, i områder hvor græsset ellers oftest vinder.

Liden skjaller er en lille, etårig plante, der lyser flot op med sin gule klare farve.

Hvis man udsår Liden Skjaller, skal det ske i efteråret eller i vinterens løb. 

Den trives både i sol og halvskygge.

Pleje af den vilde plæne

Slå kun græsset 1–2 gange om året og gerne i etaper. På den måde bevarer du variationen og sikrer, at insekter og smådyr altid har steder at opholde sig.

Du kan samtidig tilføje liv til græsplænen ved at plante urter som engkarse eller oregano og lægge blomsterløg som krokus til forårets første bestøvere.

Via linket her kan du se de 4 trin til en blomstereng med vilde blomster i haven.

Dødt træ – både liggende og stående – er noget af det mest værdifulde, du kan have i haven. Tørt, hult og nedbrudt træ skaber levesteder for et væld af arter, herunder biller, svampe, mosser, fugle og flagermus.

I dag mangler dødt træ mange steder i naturen, fordi skove drives som produktion, hvor træer fældes, før de bliver gamle og danner hulrum. Derfor kan haven spille en vigtig rolle ved at give plads til det, der ellers mangler i landskabet.

Samtidig giver det god mening at lade træet blive af klimahensyn. Når haveaffald køres på genbrugspladsen, transporteres det videre til forarbejdning (en proces, der både kræver meget energi og udleder CO₂) for så at blive kørt tilbage igen som kompost eller flis. Det er en proces, der udleder mere CO₂ end nødvendigt. Ved at lade materialet blive i haven undgår du denne transport og lader næringen indgå direkte i naturens eget kredsløb.

Sådan giver du plads til dødt træ

1. Behold døde og døende træer, hvis det er sikkert. Stående dødt ved rummer hulheder, løs bark og sprækker, som mange dyr er afhængige af.
2. Undgå at rydde for meget op. Døde grene og brækkede stammer fungerer som naturlige levesteder – også når du beskærer.
3. Lad træet blive i haven. Hvis et træ må fældes, kan du lade stubben stå eller lade dele af stammen ligge. Begge dele skaber gode forhold for insekter og svampe.
4. Saml grene og kviste i bunker eller hegn. Kvas giver skjul, føde og vinterhi for mange dyr, blandt andet pindsvin.
5. Tænk langsigtet. Når du planter nye træer, så giv dem plads til at blive gamle – det er fremtidens levesteder.

“Rod” i form af dødt træ, stubbe og kvas er ikke mangel på havepleje, men aktiv naturpleje. Jo mere du lader blive, desto mere liv – og mindre spild – får du i haven.

Hør mere om betydningen af dødt træ og kvashegn i vores lille formidlingsvideo herunder, eller læs mere i Vild Med Vilje guiden. 

Skab variation med forskellige strukturer

Kvasbunker og kvashegn er noget af det nemmeste og mest effektive. De giver skjul og stabile hulrum til insekter, padder, fugle og pindsvin – også om vinteren.

Stenbunker og små stendiger skaber sprækker og lune kroge, hvor smådyr kan gemme sig og finde varme.

Insekthoteller kan supplere naturens egne hulrum i grene og dødt træ og giver boliger til vilde bier og andre insekter.

Et lille vandhul eller blot en vandskål giver adgang til vand og kan tiltrække fugle, padder og vandinsekter.

Kompostbunker er ikke kun til haveaffald, men fungerer også som skjul og levested for mange smådyr året rundt.

Vælg planter, der giver liv

Plant gerne hjemmehørende arter, og sørg for blomstring fra tidligt forår til sent efterår. De hjemmehørende planter er særligt vigtige, fordi insekter og sommerfuglelarver er tilpasset netop dem og derfor får mere føde og bedre levevilkår.

Du kan også skabe variation i haven med levende hegn, hvor forskellige buske som hyld eller vild rose får lov at vokse. De giver både blomster, bær, skjul og redesteder. Klip hækken efter blomstring – eller i etaper – så der altid er noget tilbage til dyrene.

Læs mere i Vild Med Vilje guiden her:

Nogle insekter er meget kræsne og kan kun bruge én slags blomster ("specialister"), mens andre kan bruge mange forskellige ("generalister").

Mange af de planter, vi traditionelt kalder ukrudt, er vigtige for forskellige sommerfugles larver. Nogle sommerfuglearter dukker allerede op i marts, mens andre først kommer på besøg senere på sæsonen. Derfor er det en god idé at plante flere pollen- og nektarrige blomster, som blomstrer på forskellige tidspunkter.

Et kendetegn for planter, der er gode til bestøvende insekter, er, at de typisk har store klaser af mange små blomster, eller meget åbne blomster, hvor man kan se midten, og hvor insekterne let kan komme til. 

Du kan læse meget mere om hvilke planter der understøtter biodiversiteten i rapporten fra Aarhus Universitet, eller få gode tips og tricks til hjemmehørende planter fra Vild Med Viljes guide.

Find rapporten og guiden her: 

Selvom sprøjtegift er beregnet til at udrydde såkaldte skadedyr, ukrudt eller mos, så påvirker giften hele økosystemet, og i særdeleshed sårbare insekter som bier og sommerfugle. Desuden foretrækker mange bier og sommerfugle planter, der trives bedst på næringsfattig jord. Når vegetationen bliver for tæt, selv efter en lille mængde gødning, vil mange sommerfuglearter forsvinde.

Så begræns gødningen, og brug det kun til dine grøntsager - Det gavner hele økosystemet, og du sparer vores grundvand for rester af sprøjtegift.

I den naturvenlige have er ”ukrudt” som udgangspunkt velkomment, og man kunne derfor nemt tro at alle vækster er lige gode. Men der er alligevel planter og dyr som er uønskede og skal fjernes – også fra haven. Her er der tale om de såkaldte ‘invasive’ arter.

Invasive arter, er kendetegnet ved at de breder sig voldsomt, og fortrænger den hjemmehørende vegetation eller udkonkurrere det naturlige dyreliv.

Du kan læse mere om invasive arter på hjemmesiden

https://ballerup.dk/borger/natur-klima-miljoe/natur/invasive-arter

Herunder kan du læse lidt om hvordan lokale haveejere så at deres haver pludselig havde mere liv og farve, efter at de gav naturen plads. 

Har du selv lavet nogle initiativer i din have, og vil du gerne dele den med os andre? Så skriv til Natur@balk.dk eller Saj3@balk.dk. 

MIT FØRSTE ÅR MED VILD HAVE, OG HELT SIKKERT IKKE DET SIDSTE 

Tekst af Inge, borger i Ballerup Kommune

Sidste forår besluttede jeg mig for at hoppe ud i en vild have og jeg har nydt hvert minut af det. Haven summede af liv fra forår til efterår. Jeg har haft flere forskellige slagt humlebier f.eks. stenhumle, havehumle, jordhumle, masser af svirrefluer og guldsmede og et hav af andre små insekter jeg ikke anede eksisterede. Og så har jeg selvfølgelig haft besøg af mange sommerfugle bl.a. engrandøje og natsværmere.

Foto: Besøg af andepar i fuglebadet

Det har været og er fortsat en stor fornøjelse som jeg kun kan anbefale. Mens jeg skriver denne lille artikel, kigger jeg f.eks. ud på solsort, sjagger, kvækerfinke, grønirisk og stilits, som æder sig mætte i de nedfaldne æbler, som har fået lov at ligge under æbletræet.

Hvad har jeg gjort for at ”forvilde min have”. Faktisk startede jeg i det små året før, hvor en bar plet jord, hvor trampolinen havde stået fik lov til at være fordi jeg ville se hvilke planter, der ville komme op. Overrasket blev jeg over bibernelle (anede ikke at planten fandtes), lancet vejbred, kamille, høgeurt, katost og meget mere. Så da min genbo Jens året efter sagde, at han ville lade græsset gro til gavn for bier, insekter, fugle og andet dyreliv – tænkte jeg, at nu skulle det være.

Foto: Blomster på trampolinpletten

Jeg udvidede den vilde blomsterplet i græsplænen ved at skrælle græsset af uden om så pletten blev ca. 4x4 meter, lagde et lag sand ud og såede en engblanding. Resten af græsplænen fik lov til at gro på nær nogle gangstier i græsset. Resultatet har været fantastisk. Der har været områder i det lange græs med røllike, rød- og hvid kløver, pomerans høgeurt, kongepen og vikker. Der har tilmed været store svampe – desværre ikke spiselige. Til foråret er planen at sætte rejnfan, cikorie og blåhat i græsset – frøene er indkøbt.

Foto: Rød kløver i græsset

Foto: Udsigt til højt græs fra terrassen

Jeg opdagede også, at en vild have ikke er helt pasningsfri. Jeg har været nødt til løbende at hive en masse nye skud af bl.a. aske-, hylde- og grantræer op af græsset. Træer og buske skal stadig beskæres og hækken klippes. I stedet for at køre grenene på genbrugspladsen har jeg lavet nogle grenbunker bagerst i haven og håber at det vil flytte et pindsvin ind. Og så skal græsset jo slås forår og efterår – helst med le, som jeg ikke havde sidste år, så det blev med buskrydder og græsslåmaskinen. Men nu er leen indkøbt og klar til en ny sæson med vild have og jeg glæder mig vildt meget.

Etablering af kvashegn

Et kvashegn kan opbygges ved først at banke rafter eller stolper i jorden med passende mellemrum. Derefter stables grene og kvas mellem stolperne, hvilket skaber en naturlig barriere, der samtidig fungerer som levested for mange dyrearter. Antallet af stolper afhænger af hegnets længde og den ønskede stabilitet.

Hvor højt skal et kvashegn være?

Stolpernes højde bestemmer, hvor højt hegnet kan blive. For at sikre en stabil konstruktion anbefales det, at stolperne graves 50-60 cm ned i jorden. Den samlede højde på stolperne afhænger af den ønskede højde på hegnet, men det anbefales at holde en maksimal stolpehøjde på 2 meter, hvilket giver et hegn på op til 1,5 meter.

Robiniepæle anbefales som stolper, da de har en lang levetid og et naturligt udseende. De indeholder garvesyre og naturlige olier, der fungerer som en naturlig imprægnering, hvilket forhindrer hurtig forrådnelse. Derudover sikrer tykkere stolper en bedre stabilitet og holdbarhed over tid.

Hvor bredt skal et kvashegn være?

For at skabe et effektivt skjulested for dyr anbefales det, at kvashegnet har en minimumsbredde på 70 cm. Jo bredere hegnet er, desto bedre fungerer det som levested for forskellige arter.

Forberedelse af opstilling

Før hegnet opstilles, er det vigtigt at fastlægge længden og højden på hegnet og afgrænse det område, hvor det skal placeres. Stolperne kan placeres med en afstand mellem 65-90 cm, og de behøver ikke at stå præcist overfor hinanden. Til nedgravning af stolperne kan man med fordel anvende et pælebor eller en pælejomfru for at sikre en solid forankring.

Hvornår er det bedst at bygge et kvashegn?

Selvom et kvashegn kan etableres året rundt, er det mest fordelagtigt at gøre det i foråret eller sommeren. Dette giver insekter, padder og pindsvin god tid til at indrette sig, inden vinteren sætter ind.

Der findes mange forskellige måder at lave små pindsvinehuse. Du kan bygge dem af mursten eller af træ, men uanset materialevalget er der nogle enkelte tips du kan følge.

Placering

• Vælg et roligt, skyggefuldt sted, fx nær buske eller et vandhul.

• Placer det ikke for lavt, så huset ikke oversvømmes ved kraftig regn.

Konstriktionen

1. Brug mursten eller træplader.

2. Lav en indgang på ca. 15x15 cm.

3. Lav en lille tunnel ved indgangen, så rovdyr får sværere adgang.

4. Læg gerne halm eller tørre blade ind som varmt leje.

5. Brug fliser, bølgeeternit eller træplade som tag for regnbeskyttelse.

6. Læg tunge sten, grene, dødt ved og visne blade ovenpå og rundt om huset for ekstra beskyttelse og kamuflage.

Ekstra tips

• Lad huset have små sprækker for ventilation – det skal ikke være helt lufttæt.

• Sæt en lille skål med vand i nærheden.