Vi arbejder for biodiversitet
Ballerup Kommune arbejder målrettet for at bremse tilbagegangen i biodiversiteten og skabe bedre forhold for både planter, dyr og insekter. Kommunen har været giftfri siden før 2007, og vi afprøver løbende nye driftsformer på vores grønne områder – blandt andet i vejkanter, byparker og naturparker. Målet er at øge naturværdien uden at gøre driften dyrere.
De metoder, der virker, bliver gradvist udbredt til hele kommunen.
Nedenfor finder du en oversigt over vores vigtigste tiltag
-
Helårsgræsning skaber mangfoldighed
Helårsgræsning er en effektiv metode til at pleje og udvikle kommunens græslandsområder. Når store dyr græsser på arealerne hele året, skabes der gode betingelser for både planter, insekter og andre dyr, der har behov for variation i landskabet.
Kvæg har en alsidig græsningsadfærd. De spiser ikke kun det friske græs, men tager også vissent materiale – det såkaldte førnelag. Det betyder, at lyset bedre kan trænge ned til jordoverfladen, hvilket giver de tidlige forårsplanter mulighed for at spire. Samtidig lader kvæget mange af de blomstrende urter stå længe nok til, at de kan sætte frø og dermed bidrage til et rigt plante- og insektliv.
Ved at lade kvæg græsse året rundt skabes der en naturlig og bæredygtig drift, som er med til at sikre og forbedre kommunens beskyttede naturtyper, herunder de §3‑beskyttede overdrev og enge. Helårsgræsning er derfor et vigtigt redskab i arbejdet for at bevare og styrke biodiversiteten i Ballerup Kommune.
Læs mere om helårsgræsning i Ballerup Kommune her: https://ballerup.dk/borger/natur-klima-miljoe/helaarsgraesning
Læs mere om Retningslinjer for dyrevelfærd her:
Dokumentet fungerer som en vejledning for kommunens ansatte og samarbejdspartnere. Det omfatter alt fra praktiske forhold som dyrenes behov for læ og foder til etiske hensyn og overholdelse af gældende lovgivning, som til en hver tid overholdes.




-
Skriv gerne til mt-miljo@balk.dk eller ring i kommunens åbningstid med omstilling til Naturteamet, hvis du er så uheldig at ramme et vildt dyr (ikke hund eller kat) i trafikken, eller hvis du har set et ligge langs vejen.
Død giver liv
I Ballerup Kommune er der etableret ådselspladser for at øge biodiversiteten samt give naturvejlederne mulighed for at undervise i naturens gang. Det kan du høre mere om i vores lille formidlingsvideo herunder.
Hvorfor ådselspladser?
Mange billearter er afhængige af ådsler, heraf en del sjældne og rødlistede. Andre arter drager også fordel af ådsler, pels bliver brugt til fuglereder, svampe nedbryder knogler, og den rødryggede tornskade sætter sig tæt ved døde dyr, for den ved, at om lidt kommer biller flyvende, tiltrukket af lugten.
Døde dyr understøtter altså en hel del liv.
Nu til dags ser man dog sjældent ådsler som får lov til at blive liggende i naturen. Trafik dræbte dyr bliver afhentet, og hvis en græssende ko eller et får dør, bliver de sendt til destruktion. Der mangler med andre ord døde dyr i landskabet.
Om ådselspladserne
Ådselspladserne er etableret som indhegninger, så hunde, ræv eller grævling ikke stikker af med ådslet. Der er også opsat platforme tæt ved, så fugle har mulighed for madro.
Det er udelukkende trafikdræbte vilde dyr, der placeres på ådselspladserne. Husdyr som hunde og katte vil blive afhentet på sædvanlig vis, og der vil heller ikke blive lagt fugle på pladserne af hensyn til risiko for spredning af fugleinfluenza.
Ådselspladserne er placeret i det åbne land uden for stier, så man ikke uforvarende kan støde på dem ved gåtur. Der er desuden taget hensyn til grundvandsspejlet.
I skemaet nedenunder kan du se, hvilke dyr der er lagt hvor, og hvornår. På den måde kan du også selv følge med i nedbrydningsprocessen ved at besøge pladserne.
Placeringerne er hhv. den ydre del af Kildedal (1), ved hangaren - flyvestationen (2) samt ved støjvold Haraldsminde syd (3).

Log over ådselsudlægning:
Dato Haraldsminde Golfbanen Hangaren 24. maj 2022 Råbuk 25. maj 2022 Rådyr 14. oktober 2022 Dådyr, ung 21. februar 2023 Rådyr 12. april 2023 Rådyr 18. juni 2023 Rådyr 24. juni 2023 Rådyr 14 februar 2025 Rådyr 26 februar 2025 Rådyr 4 marts 2025 Rådyr 30 april 2025 Råbuk XX Juni 2025 Ræv 1 oktober 2025 Rådyr XX XX 2026 Rådyr 12 februar 2026 Rådyr 6 marts 2026 Ræv
Figur 1. Ådselsplads ved Haraldsminde. Færdig og inspiceret af ko den 10. maj, rådyr lagt den 25. maj og delvist nedbrudt den 9. juni 2022.
Læs faktabladet om Ådsler i Landskabet her:
Hent den lille folder om Ådsler i Naturen her:
-
Afbrænding som naturpleje
Afbrænding er en gammel metode til naturpleje, som i dag bruges kontrolleret til at skabe bedre forhold for vilde planter og øge biodiversiteten. Ved at fjerne det døde plantelag og mos giver man plads til nye spirer og mere variation i vegetationen.
Derfor virker det
Afbrænding adskiller sig fra andre plejemetoder ved hurtigt at skabe lysåbne forhold og efterligne naturlige processer.
- Fjerner overskydende næringsstoffer, især kvælstof, som ellers fører til ensartet og artsfattig vegetation
- Udpiner tidligere gødskede arealer og giver plads til nøjsomme og sjældne planter
- Skaber bar jord, som fremmer frøspiring og giver levesteder til insekter som bier og biller
- Øger artsrigdommen og variationen i vegetationen, bl.a. ved at fremme urter
- Forbedrer forholdene for varmekrævende arter, fordi de afsvedne arealer holder bedre på varmen
- Gør det muligt at pleje svært tilgængelige områder uden brug af maskiner
Klima og praksis
Afbrænding er klimamæssigt neutral, da den frigiver den samme mængde CO₂, som plantematerialet ellers ville gøre ved naturlig nedbrydning. Samtidig undgår man brug af maskiner og transport.
Brænding sker typisk i det tidlige forår. Arealet ser sort ud lige efter, men allerede efter få uger spirer nye planter frem.
Regler
Afbrænding af græsarealer er reguleret af en række love og bekendtgørelser, herunder:
-
Naturbeskyttelsesloven – regulerer ændringer i beskyttede naturområder, hvor dispensation ofte er påkrævet.
-
Habitatbekendtgørelsen – sikrer, at afbrænding ikke skader Natura 2000-områder eller arter beskyttet under bilag IV.
-
Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger – fastsætter, at afbrænding kun må ske under sikre forhold.

-
Biodiversitet i bynatur
Mange steder er naturen lige uden for døren, og det er her at vores naturdannelse starter. Derfor er det vigtigt, at bynaturen giver mange forskellige oplevelser. Det skal være let at komme til bynaturen og bruge den til rekreative formål (gå tur, spise madpakker, tage på legeplads etc.) men naturen skal også have levesteder for dyr, insekter og planter så vi kan opleve dem i vores hverdag.
Derfor har Ballerup Kommune på det grønne areal mellem Sommerbuen og Vårbuen anlagt en biodiversitetspark.
I parken er der skabt plads til forskellige levesteder for at tiltrække både planter og dyr. Her kan besøgende lære om biodiversitet gennem observationer samt informationstavler, med inspiration til egne handlinger hjemme i haven eller i baggården.
Parken er desuden tænkt til at kunne fungerer som et undervisningsværktøj for skoler og børnehaver, da det fungerer som et levende laboratorium hvor de forskellige delelementer i parken kan undersøges.
I parken kan man observere:
- Hjemmehørende træer og buske der giver føde og skjul.
- Bivenlige hække med tidlig blomstring og vild urtegræsplæne.
- Blomsterbede med flerårige og hjemmehørende arter og en krokos plæne, der sikrer variation og lang blomstringstid.
- Sten, grus og jordvolde med udsåede frøblandinger.
- Rovfuglepæle og forskellige fuglekasser, som giver bedre betingelser for byens fugle.
- Insekthoteller og kvashegn af forskellig størrelse og udformning som giver gode skjulesteder og overvintringsmuligheder.
- Store sten og gamle træstubbe som skaber hjem til smådyr.
- Udgravet lavning og nedsat havedam, der samler regnvand og skaber levesteder for vandlevende insekter og padder.
Elementer fra biodiversitetsparken vil man kunne støde på i andre grønne områder i Ballerup kommune. Ved at tilføre enkelte elementer der understøtter biodiversitet, kan de grønne områders naturkvalitet løftes, uden at forhindre brugen af arealerne.

-
Ballerup Kommune er medlem af Vild Med vilje
Som medlem af Vild Med Vilje holder vi os opdateret på nye muligheder og konkrete tiltag, som kan skabe vildere natur rundt omkring i kommunen.
Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre naturen vildere, rigere og mere mangfoldig. Vild Med Vilje handler om at skabe forandringer gennem vidensdeling og handling. Målet er at få vildhed og natur ind der, hvor mennesker bor, arbejder og leger.

-
Tilpasning til områderne
Ballerup Kommune arbejder målrettet med at styrke biodiversiteten i naturparkerne, som både er vigtige levesteder og rekreative områder for borgerne.
Plejen tilpasses det enkelte område. Siden 2019 har man i bl.a. Møllemosen arbejdet med en strategi, hvor naturen vurderes individuelt fra år til år. Det betyder, at indsatsen løbende justeres efter områdets geografi, vegetation og de arter, der lever der.
I praksis indebærer det, at plejen målrettes de særlige forhold i hvert område – fx for at støtte bestemte planter eller dyrearter. Der er ikke faste rutiner, men en fleksibel tilgang, hvor erfaringerne fra den seneste sæson danner grundlag for næste års indsats.
Den målrettede og adaptive pleje har allerede vist positive resultater med flere blomsterarter og et rigere insektliv.

Billede: Møllemosen 2019. Ved Møllemosen eksperimenterede vi med at klippe græsset varieret for at fremme de blomstrende urter, samtidig med at der blev taget højde for områdets geografi og særpræg. Det startede som et forsøg, som vi forventede at kunne se effekten af efter en årrække. Resultatet med nye blomster og ikke mindst insekter kom forventeligt efter 1 år.
-
Vi giver plads til dem, der har brug for noget plask
I Ballerup Kommune findes mange små søer og vandhuller – både naturlige og menneskeskabte. Fælles for dem er, at de er vigtige levesteder for planter og dyr, især padder som spidssnudet frø og stor vandsalamander.
Læs også vores folder om Søer og Regnvandsbassiner, der fortæller lidt om lovgivningen samt gode tips og tricks til det gode vandmiljø:
Små "kunstige" vandhuller til padder
I de senere år har vi etableret en række små, kunstige vandhuller med fokus på padder. De er lave, lune og uden fisk, hvilket giver optimale forhold for æg og haletudser.
Vandhullerne etableres ved at fjerne det øverste jordlag, et såkaldt afskrab, så regnvand kan samle sig i naturlige lavninger. De holder typisk vand i foråret og forsommeren – netop når padderne yngler. De små vandhuller er vigtige, fordi padder har svært ved at sprede sig over lange afstande, og fordi deres æg og haletudser ofte bliver spist i større søer med fisk.
Pleje af vandhuller
Uden pleje vokser vandhuller gradvist til. Planter som tagrør og dunhammer kan tage over, eller bunden kan fyldes med slam og blade, så vandfladen gradvist bliver mindre eller helt forsvinder.
I sådanne tilfælde kan det være en fordel at rense vandhullet, så man får en større vandflade, renere vand og bedre forhold for dyr og planter. Oprensning og pleje af søer er derfor en vigtig del af kommunens naturindsats.
Her vil bundslam og tæt rørsump fjernes for at forhindre tilgroning, og bredderne formes mere varieret, så der skabes forskellige levesteder.Alle initiativer sikrer, at de små søer fortsat kan fungere som levende økosystemer, også selvom arbejdet kan se lidt voldsomt ud mens det står på.


Herunder kan du se vores lille formidlingsfilm, hvor kommunens biolog fortæller lidt om padder:
-
Hjem til selv de mindste beboere
I Ballerup Kommune har vi etableret såkaldte billebyer – små naturlige bunker opbygget af grene, kvas, sten, træstammer og jord. De fungerer som naturlige levesteder, hvor smådyr kan finde skjul og ynglesteder.
Materialerne nedbrydes langsomt, og med tiden udvikler billebyerne sig til små oaser med høj biodiversitet. Samtidig er mange af materialerne genbrug fra kommunens drift, som ellers ville være blevet kørt væk.
Vi opsætter også insekthoteller i parker og grønne områder. De er bygget af naturlige materialer og giver gode muligheder for at insekter kan gemme sig, lægge æg og overvintre.
De større insekthoteller bliver blandt andet lavet i samarbejde med Det Grønne Værksted, og her kan borgere selv være med til at fylde rummene med forskellige materialer.



-
Mere variation – mere liv
I vejrabatterne har vi reduceret antallet af slåninger. Når græsset ikke klippes så ofte, får flere planter mulighed for at etablere sig, hvilket skaber en mere varieret vegetation. Det giver bedre levesteder for både insekter og dyr.
Slåningen tilpasses og fordeles over sæsonen, så blomstringen forlænges, og der altid er føde til bestøvere på nogle arealer.
Vi arbejder også med at plante flere træer og etablere staudebede langs vejene. Planterne opsuger regnvand og mindsker belastningen på kloakkerne, hvilket er med til at reducere risikoen for oversvømmelser.
Trafiksikkerheden er dog altid førsteprioritet. Derfor tilpasses plejen, så den ikke påvirker oversigtsforholdene for trafikanter.

-
Bæredygtig pleje af grønne områder
Der er stadig behov for kortklippede plæner til leg, ophold og aktivitet. Men de har lav biologisk værdi og kræver meget vedligehold. Derfor reducerer vi plejen, hvor det er muligt, og giver mere plads til naturen.
Vi undlader at gøde græsset, så jorden bliver mere næringsfattig. Det giver bedre vilkår for vilde urter og blomster frem for ensartet græs.
Samtidig arbejder vi med mosaikslåning, hvor græsset klippes i felter på forskellige tidspunkter. Det skaber variation i højden og sikrer, at insekter altid har både skjul og adgang til blomstrende planter.
Vi bruger også fælledgræs – en grovere græstype, der kræver langt mindre pleje. Hvor almindelige plæner slås op mod 20–25 gange om året, klippes fælledgræs kun én til to gange. Det giver planterne tid til at blomstre og sætte frø og understøtter dermed biodiversiteten.

-
Redesteder i byen
Vi opsætter løbende fuglekasser i kommunens grønne områder og på bygninger. Det gælder blandt andet kasser til stære, mursejlere, ugler og rovfugle.
Indsatsen er vigtig, fordi der i bymiljøet ofte mangler egnede redesteder. Moderne byggeri og ryddelige omgivelser giver færre hulrum og naturlige steder at yngle.
Derfor arbejder vi målrettet med artsspecifikke løsninger, hvor både kassernes størrelse, udformning og placering tilpasses de enkelte arters behov.
Nye uglekasser i Ballerup Kommune (nyhed fra 2024)
Ballerup Kommune har netop opsat nye uglekasser rundt om i kommunen for at skabe bedre levevilkår for uglerne. Placeringen af kasserne er nøje udvalgt, så de opfylder de krav, uglerne har til deres bolig. Kasserne hænger i træer i en 6-8 meters højde, og indgangen er vendt mod øst eller sydøst, da uglerne elsker at sidde i hulen og nyde morgensolen.
Derudover har vi sørget for, at mange af kasserne er synlige fra stierne, så alle kan følge med og måske være heldige at spotte en ugle i sin nye bolig.
Hvorfor gør vi det?
Uglekasserne spiller en vigtig rolle i at støtte uglerne, da mange arter er truet i Danmark på grund af mangel på naturlige redesteder og egnet habitat. Uglekasser hjælper derfor med at give dem sikre steder at opfostre deres unger, hvor efteråret er det ideelle tidspunkt at sætte kasser op, da uglerne nu begynder at lede efter egnede ynglesteder til foråret.
Her kan du spotte kasserne
- Nord for Larsbjerggård
- Skoven ved Kildesvinget-folden
- Damgårdsparken
-
Vi støtter de hjemmehørende arter ved at bekæmpe de invasive
Invasive arter kan skade de lokale økosystemer og true den naturlige biodiversitet. Derfor arbejder vi aktivt med at identificere og bekæmpe invasive arter for at beskytte vores hjemmehørende natur.
Dette sker både gennem kommunens faste handleplan og gennem oplysning og vidensdeling til borgerne om, hvordan de selv kan være med til at forhindre spredning af invasive arter i deres haver.
Læs mere om Invasive arter her https://ballerup.dk/borger/natur-klima-miljoe/invasive-arter

-
Denne side er under opbygning.
-
Vi deler viden og skaber oplevelser
Vi anvender flere platforme, så informationen når ud til så mange som muligt. På sociale medier deler vi løbende opdateringer, billeder og inspiration om biodiversitet, naturoplevelser og aktuelle initiativer. Hjemmesiden fungerer som et centralt sted, hvor borgere og virksomheder kan finde viden, nyheder og konkrete idéer til, hvordan de selv kan styrke biodiversiteten på egne arealer.
For mange virksomheder og boligforeninger kan det være en udfordring at finde de rette løsninger. Ved at dele viden og erfaringer hjælper vi med at nedbryde barrierer og gøre det lettere at komme i gang.
Derudover opsætter vi informationsskilte og plancher i områder, hvor vi arbejder med biodiversitet, så man kan følge med og blive inspireret direkte i naturen.
Arrangementer og workshops
Vi arrangerer løbende workshops, ture og informationsmøder, hvor du kan blive klogere på naturen og få inspiration til selv at gøre en forskel. Her deler vi erfaringer, viser konkrete tiltag og fortæller om aktuelle naturprojekter i kommunen.
Som en del af vores medlemskab af Vild med Vilje inviterer vi også til særlige ture og arrangementer, hvor naturen kan opleves på tæt hold. Vores naturteam står desuden for udflugter og aktiviteter – herunder bioblitzer, hvor vi sammen går på opdagelse og registrerer planter, dyr og svampe i et område.







-
Det skal summe og brumme
Hjemmehørende, blomstrende urter er afgørende for bier og andre bestøvere, som i dag mangler levesteder. Derfor kan du langs veje og stier i Ballerup opleve såkaldte bi-striber – områder med blomster, der giver føde til insekter. De visne stængler bliver stående og fungerer som levesteder for insekter, edderkopper og andre smådyr.
Nogle striber er sået med insektvenlige frøblandinger, mens andre får lov at udvikle sig naturligt. Her spirer planter fra jordens frøbank – skjulte frø, som kan ligge i jorden i mange år. Det giver en løbende udvikling med nye arter og stadig bedre forhold for insekterne – og samtidig et varieret og blomstrende landskab.
Projektet omfatter også samarbejde med lokale landmænd om at skabe og bevare bivenlige arealer.
I marts 2020 blev Ballerup Kommune udnævnt til Bivenlig Kommune af Dansk Biavlerforening efter at have etableret over én hektar med blomster, der sikrer pollen og nektar gennem hele sæsonen.
Bi-striberne kan blandt andet opleves:
- på Hold-An Vej foran rådhuset
- i området mellem Rosendal og Digterparken, hvor ca. fem hektar er omlagt til blomstrende natur

-
Sommerfugleprojekt 2025
I kommunens Sommerfugleprojekt 2025 har skoleklasser været med til at plante hjemmehørende planter og vigtige værtsplanter for sommerfugle.
Med midler fra budget 2025 har naturteamet inviteret indskolingsklasser til at deltage i et forløb om biodiversitet, hvor børnene selv er med til at skabe natur i deres lokalområde.
Som en del af projektet er et område langs Marbækstien blevet omdannet til seks store, naturprægede staudebede med sten, gamle træstammer og hjemmehørende planter. Her er der særligt fokus på værtsplanter – de planter, som sommerfuglenes larver er afhængige af for at kunne vokse op, og som mange steder mangler i landskabet.



